Juridisk rådgivning om arveafgift (boafgift)
Størrelsen af boafgift afhænger af, hvilken familiemæssig relation arvingen har til den afdøde. Hvis du forventer at arve eller hvis du er i færd med at planlægge, hvordan arven efter dig skal fordeles, er det afgørende at kende boafgiftens størrelse samt, hvordan arveafgiften minimeres. Derved kan du planlægge din økonomi og arven efter dig bedst muligt. Lad Lexly hjælpe dig, på en tryg, sikker og nem måde.
Hvad er boafgift?
Boafgift, tidligere kaldt arveafgift, kan pålægges arvinger, når du modtager arv, uanset om arven er genstande eller udbetales kontant. Derudover kan du blive pålagt at betale en tillægsboafgift. Afgiften betales i begge tilfælde til staten.
Størrelsen på boafgiften (arveafgiften) afhænger af relationen til afdøde og fordeles således:
Ingen boafgift
Ægtefæller, registrerede partnere eller ugifte samlevende, der har oprette et gensidigt samlevertestamente, betaler 0% i boafgift (arveafgift). Derudover er arv til bestemte velgørende organisationer afgiftsfritaget.
Endvidere er der af Skat angivet et bundfradrag på 321.700 kr. (2023-sats). Det vil sige, hvis den samlede arv er lavere end bundfradraget, skal du ikke betale boafgift (arveafgift).
Alle andre, der modtager arv, skal som udgangspunkt betale boafgift.
Nærtstående familie 15 % boafgift
Den nærtstående familie til afdøde skal betale 15 % i boafgift.
Nærtstående familie er:
- Børn og børnebørn
- Stedbørn og deres børn
- Adoptivbørn
- Plejebørn (under bestemte betingelser)
- Svigerbørn
- Din samlever eller andre, du har boet sammen med i mindst to år op til dødsfaldet
- Din samlever, hvis I har boet sammen i mindre end to år; I ventede et fællesbarn på tidspunktet for dødsfaldet; eller hvis I har haft et fælles barn.
- Dine forældre
- Din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle
Andre arvinger 36,25% boafgift
Andre arvinger end ovenstående skal betale boafgift og tillægsboafgift, hvilket udgør 36,25% af den arv, du modtager.
Det vil fx omfatte dine søskende, nevøer og niecer, svigerforældre, bedsteforældre, venner eller andre, som du indsætter i dit testamente/modtager arv af.
Begrænsning af boafgift
Der er måder, hvorpå du kan begrænse boafgiften og dermed øge udbetalingen til dine arvinger.
Dette kan fx gøres ved, at du giver dine børn mest muligt i levende live og det kan gøres ved, at du testamentere en del af arven efter dig til en velgørende organisation med betingelse om, at organisationen afholder boafgiften.
Arveafgift (boafgift) for fast ejendom
Der indgår fast ejendom i ganske mange dødsboer. I de fleste tilfælde i form af en villa eller ejerlejlighed. I andre tilfælde kan det være et sommerhus, men der kan også være tale om en produktionsejendom eller en udlejningsejendom, herunder en forældrelejlighed.
Ofte er ejendommen – eller ejendommene – det største aktiv i boet. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilken værdi den eller de sættes til i boopgørelsen. Der skal nemlig betales arveafgift (boafgift) med mindst 15 %, hvis nettoformuen i boet overstiger et beløb på kun 321.700 kr. (2023).
Dødsboer er først skattepligtige, hvis nettoformuen i boet overstiger et beløb på 3.160.900 kr. (2023). Det vil sige at boet skal betale dødsboskat, hvis enten boet nettoformue på skæringsdaten eller boets aktiver på skæringsdaten overstiger dette beløb. Er boet skattepligtigt, skal der skatteopgøres på en særlig blanket, der fås hos skattevæsenet.
Regneeksempler med boafgiften
Boafgiften ved ægtefælles død:
Ægtefælle A afgår ved døden og efterlader sig 1 mio. kr.
Boafgift: 0 kr.
Tillægsafgift: 0 kr.
Samlet beskatning: 1 mio. kr.
Nærmeste familie:
“Nærmeste familie” dækker over afdødes børn, børnebørn, forældre, separeret eller skilt ægtefælle samt samlever, hvis denne har boet sammen med den afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år. Personer i denne gruppe, betaler en boafgift på 15 %, men ikke nogen tillægsafgift.
Afdøde efterlader 1 mio. kr. Herefter skal bundfradraget fratrækkes. Bundfradraget i 2023 er 321.700 kr. Arven efter bundfradraget er således 678.300 kr.
Beskatning af 15 % af de 678.300 kr., er 101.745 som går til beskatning.
Den udbetalte arv vil således være 1 mio - 101.745 kr. = 898.255 kr.
Arveafgift for den resterende gruppe:
Denne gruppe vedrører personer der hverken er ægtefæller eller hører under nærmeste familie. Denne gruppe skal betale en boafgift på 15 % og en tillægsafgift på 25 %. Ofte består denne gruppe af søskende, nevøer, niecer og bedsteforældre.
Afdøde efter lader sig 1 mio. kr. Herefter skal bundfradraget på 321.700 kr. fratrækkes. Tilbage er 678.300 kr., som skal beskattes med 15 %. Det giver 101.745 ligesom ovenstående tilfælde. Herefter skal der trækkes 25 % af hele arven (minus boafgiften). 25 % af 898.255 kr. er 224.563 kr.
Den udbetalte arv er derfor 673.692 kr.
Lad Lexly hjælpe dig med vejledning om oprettelse af testamente og vejledning om boafgift
Ønsker du hjælp til vejledning om boafgift og oprettelse af testamente, så har det heldigvis aldrig været nemmere at få det gjort professionelt. Ved at lade Lexly vejlede dig om oprettelse af testamente, sikrer du dig samtidig, at alt bliver gjort hensigtsmæssigt. Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.
Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i familie- og arveret. Lexlys jurister er nøje udvalgte eksperter indenfor deres fagområder og de har alle mange års erfaring indenfor deres felt. Derfor kan du være sikker på, at din opgave bliver løst på den bedst mulige måde. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse, så du og rådgiverne sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.
Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Du betaler først, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.