Fastsættelse af husleje
Du vil leje din bolig ud og kan frit fastsætte huslejen for din lejer, ikke sandt? Desværre hænger reglerne ikke sådan sammen. Faktisk bør man varsomt iagttage den lejeretlige regulering. Ved at lade en af Lexlys lejeretseksperter hjælpe dig med at fastsætte din husleje undgår du at komme i klemme hos Huslejenævnet. Kom i gang med det samme og husk, at Lexly står med på sidelinjen igennem hele processen. Det er din garanti for en sikker og kompetent rådgivning.
Står man i den situation, hvor man gerne vil leje sin lejlighed, sin andelslejlighed eller sit værelse ud, gør man klogt i at gøre en indsats for at finde ud af, hvad den korrekte fastsættelse af husleje bør være. Det er nemlig ikke frit slag for, hvordan udlejer må fastsætte huslejen. Man kan som udlejer nemlig ultimativt komme ud for, at lejer prøver størrelsen af huslejen ved huslejenævnet. I det tilfælde kan huslejenævnet eventuelt komme frem til, at huslejen er sat for højt, hvorefter der må ske tilbagebetaling. Et område som dette er særlig relevant i en tid, hvor størrelsen på husleje er i opadgående retning i de store byer.
Hvordan kan man fastsætte sin husleje?
Der har i en rum tid været en offentlig debat vedrørende fastsætning af husleje. Med god grund. Flere udlejere indretter størrelsen på huslejen efter modellen - udbud og efterspørgsel. Men kan man virkelig det? Selvom mange lejere også køber ind på præmissen om udbud og efterspørgsel og køber og frivilligt betaler en alt for høj husleje, så er der ikke noget til hinder for, at en lejer senere kan henvende sig til huslejenævnet med henblik på at få afprøvet størrelsen af huslejen. Man bør derfor som udlejer undersøge præcis, hvilken størrelse husleje man kan kræve, således at man ikke havner i en situation, hvor der skal ske tilbagebetaling.
Omkostningsbaseret huslejefastsættelse
Omkostningsbaseret huslejefastsættelse er en af de mest gængse metoder til fastsættelse af husleje i Danmark. Dette er især tilfældet for ejendomme, der er opført før 1991. Metoden tager udgangspunkt i udlejerens faktiske omkostninger, herunder driftsomkostninger, vedligeholdelsesudgifter, forbedringer, administrationsudgifter og en forrentning af ejendommens værdi. Den samlede husleje beregnes ud fra disse omkostninger plus et rimeligt afkast af ejendommens kapitalværdi.
Hvis en lejer mener, at huslejen er sat for højt i forhold til disse faktiske omkostninger, kan lejeren indbringe sagen for huslejenævnet, som vil vurdere, om huslejen er rimelig. Huslejenævnet kan i sådanne tilfælde bestemme, at huslejen skal sænkes, og at udlejeren skal tilbagebetale det overskydende beløb.
Det er vigtigt at bemærke, at omkostningsbaseret huslejefastsættelse ikke nødvendigvis svarer til markedslejen, der er den leje, som en lejer vil være villig til at betale, og en udlejer vil være villig til at acceptere, under frie markedsvilkår. I perioder med høj efterspørgsel, især i større byer, kan markedslejen være betydeligt højere end den omkostningsbaserede leje. Men det er den omkostningsbaserede leje, der er den lovligt fastsatte maksimale leje for ejendomme opført før 1991.
Ved omkostningsbaseret huslejefastsættelse er det derfor vigtigt for både udlejere og lejere at være klar over deres rettigheder og forpligtelser, og at søge juridisk rådgivning, hvis de er usikre.
Hvordan kan Lexly hjælpe dig med din huslejesag?
Hos Lexly kan vi hjælpe udlejere med at fastsætte den korrekte husleje, ligesom vi for lejere kan hjælpe med at vurdere, om den husleje der betales er i overensstemmelse med, hvad der egentlig må kræves i husleje. Der er en række momenter, der indgår i overvejelserne ved fastsættelsen af husleje. Det er blandt andet det lejedes stand. Er der eksempelvis et nyistandsat køkken og hvordan er standen på badeværelset? Herudover spiller et element som beliggenhed også ind. Der findes ikke en præcis formel for, hvordan en husleje bør fastsættes, så det handler med andre ord om, at foretage en vurdering i relation til de elementer, der gør sig gældende i forbindelse med fastsættelse af husleje.
Sådan fungerer processen hos Lexly
Ønsker du hjælp til at få en vurdering af, hvordan du fastsætter en korrekt husleje, eller ønsker du som lejer at få en vurdering af, om du betaler den korrekte husleje, foregår det praktisk sådan, at du skal oprette en sag hos os, hvor du beskriver, hvad du præcist gerne vil have hjælp til og omfanget af dit behov. Har du en lejekontrakten, skal denne vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.
Når vi har modtaget sagen, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i lejeret. De vil kigge sagen og dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse. Når rådgiverene har fået et overblik over, hvilken løsning du har brug for, vil du modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.
Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har det det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.
Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.