I en digital tid, hvor meget af vores tid foregår online, er det helt naturligt, at mange vælger at indrette sin virksomhed på internettet for at udnytte det store potentiale og de mange muligheder, der er i internettet. Det kan ofte være svært at gennemskue, hvem der administrerer og fastsætter reglerne for, hvem der må hvad i internettets verden.
Generelt om internettet og domæner
Begrebet "internet" bruges til at betegne det netværk af computere, som forbindes verden over. Internettet blev født af det amerikansk forsvar i 1960'erne i form af computernetværket ARPANET, hvis formål var et sikre en intern informationsstruktur, som ikke var afhængigt af et enkelt knudepunkt, med henblik på at sikre systemet mod angreb.
ARPANET blev indledningsvist udviklet med tre knudepunkter, men senere i 1973 udviklede forskerne fra ARPANET en protokol, som gjorde det muligt for computernetværk at kommunikere på tværs af netværk. I de efterfølgende år blev en række almindelige forskningsinstitutter og almindelige universiteter tilknyttet netværket, hvilket ultimativt medførte at internettet i 1990'erne for alvor blev udbredt til offentligheden. Dermed gik startskuddet til, hvad der i dag i almindelig tale betegnes som "internettet".
Når en bruger af internettet ønsker at gå ind på en bestemt hjemmeside, kræver det, at netværket tydeligt kan identificere, hvem der ønsker at tilgå hvad. Hertil har internettet en række regler, kendt som protokoller, som bla. er med til at sikre hjemmesider og besøgende sættes i forbindelse med hinanden. Denne forbindelse sker ved hjælp af IP-adresser, som er et unikt talbaseret-id, som tildeles alle computere tilkoblet internettet. På den måde kan man som bruger fra sin egen IP-adresse sikre, at lige præcis ens computer opretter forbindelse til netop den computer, hvor hjemmesiden er lagret.
Eftersom IP-adresserne er talbaserede, kan det være svært og upraktisk at skulle huske præcist, hvilken IP-adresse der refererer til den ønskede hjemmeside, hvorfor man udviklede domænenavnssystemet (DNS), som bruges til at oversætte IP-adresser til navne, således man kan nøjes med at indtaste disse fremfor den fulde IP-adresse. Tildelingen og registreringen af de enkelte domænenavne varetages af en central organisation. Eksempelvis tildeles, registreres og administreres .dk-domæner af
DK Hostmaster som ejes af Dansk Internet Forum (DIFO). Du kan læse mere om DK Hostmasters generelle vilkår
her.
Et andet populært domæne er .com domænet. Ordet kommer sig af det engelske
"commercial" som indikerer navnets oprindelige formål som værende hjemmesider med kommerciel aktivitet. Dog er der mange hjemmesider i dag som benytter sig af domænet uden en egentlig kommerciel interesse. Det ældste aktive .com domæne er i øvrigt
Symbolics.com, og blev registeret 15. 1985.
Domænet bliver ligesom alle andre .com-domæner i dag administreret af amerikanske Verisign, som gennem den internationale non-profit organisation
Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) udpeger akkrediterede registranter, til at stå for det praktiske salg af domænerne. ICANN er udpeget af den amerikanske regering til at varetage opgaven, hvilket også betyder, at det i sidste ende er den amerikanske regering, som kontrollerer selve domænenavnssystemet. Som eksempler på akkrediterede registranter kan nævnes GoDaddy, One.com.
Første skridt som erhvervsdrivende
Det første skridt vil som regel være at finde et domænenavn, som passer med ens varemærke. Her er det ofte en god ide at finde et ikke for langt domænenavn, som er til at huske for de besøgende. Hernæst bør man overveje, hvorvidt man ønsker et .dk-domæne eller et .com-domæne til sin hjemmeside.
Effekten af valget mellem de to kan have betydning for, hvordan man som erhvervsdrivende kan få hjælp og støtte til såvel registrering som tvistløsning af krænkelser.
Ønsker man at drive en international virksomhed, kan det være en fordel at tage et .com-domæne med henblik på at gøre det lettere for sine besøgende at finde ens hjemmeside. Ønsker man derimod at henvende sig til danske besøgende og gerne have en mere lokal appel kan et .dk-domæne være med til at hjælpe med dette. Der er også nogle, der argumenterer for , at .dk-domæner er mere udbredte bland danske internetbrugere og at det derfor også giver bedre mening at benytte dette fremfor et .com-domæne. Dog må det siges, at .com-domæner fortsat har en meget stærk kommerciel værdi og der derfor ikke kan siges at være et klart skel mellem de to. Dog kan det være sværere at få fat i netop det .com-domæne, man ønsker, grundet den større efterspørgsel på .com-domæner, samtidig med at der kan være nogle udfordringer ift. søgemaskineoptimering, hvis man ikke sikrer sig at ens .com-domænes indhold er indekseret korrekt.
Brugen af andres varemærker i domænenavne
Udbredelsen af domænenavne medførte en del debat omkring, hvem der havde ret til hvilke domæner og hvordan tvister skulle reguleres. Disse forhold blev adresseret i den såkaldte domænelov.
Oftest opstår domænenavnstvister, når domæner krænker en andens varemærke, enten ved at benytte sig af et identisk eller forveksleligt varemærke i sit domæne.
Domænelovens § 25 indeholder et krav om
"god domænenavnsskik", som er den bestemmelse, der oftest bruges, når der skal løses en tvist mellem registranter.
Reglen regulerer forholdet mellem registranter, når der opstår tvister omkring hvem, der har retten til domænenavne. At bestemmelsen søger at løse tvister med en god skik betragtning afspejler formentligt at internettets anvendelse fortsat udvikler sig med hastige skridt og der derfor er brug for en bestemmelse, som kan følge med udviklingen.
Reglerne om god skik spiller sammen med de almindelige regler omkring varemærker og supplerer hinanden i de tilfælde, hvor der vil være et overlap. Eksempelvis vil en ikke-kommerciel brug af et domæne ikke kunne betragtes som et brud på varemærkeretten, men vil i stedet kunne være i strid med god domænenavnsskik.
Der vil dog stadig skulle foretages en afvejning omkring motiverne bag en registrering og hvor forvekseligt et domænenavn egentlig er. Bestemmelsen lægger op til en konkret afvejning af de forskellige parters interesser og rettigheder til domænenavnet.
Klagenævnet for domænenavne
For at afklare tvister mellem registranter er der nedsat et klagenævn, som behandler sager mellem registranter og andre, som mener, at de har retten til domænet. Klagenævnet kan træffe afgørelse om at suspendere, inddrage eller overføre et domænenavn, hvis en registrant har registeret et domæne i strid med de regler, som gælder for .dk-domæner. Klagenævnet kan dog ikke tildele erstatning eller anden form for økonomisk kompensation.
Klager man til nævnet, vil der for klager, som vedrører domæner, der ikke er tænkt til kommerciel brug, koster det 160 kr. mens klager vedrørende domæner møntet på kommerciel brug koster 500 kr.
En klagebehandling går almindeligvis forholdsvis hurtigt og administreres og offentliggøres fra nævnets
hjemmeside.
Domænenavnspirateri
Da værdien af internetdomæner kan have stor kommerciel værdi, har mange spekuleret i at købe et domæne med henblik på enten at videresælge til en tredjemand til en overpris, eller at spekulere i at folk staver et domæne forkert og derfor køber et forvekseligt domæne. Disse typer af spekulation betegnes almindeligvis som "domænepirateri".
Cybersquatting
Når en registrant køber et domænenavn, der indeholder et varemærke, som f.eks. et firmanavn, med henblik at at sælge dette videre til denne - oftest til overpris - er der tale om "cybersquatting". Selvom cybersquatting ikke umiddelbart er i strid med varemærkeretten, vil det dog højst sandsynligt stride med god domænenavnsskik. Rent praktisk kan det være svært at bevise, at en registrant har købt domænet med henblik på salg til varemærkeindehaveren. Dog er der nogle momenter, som kan pege i retningen heraf. Dette er særligt, om registranten har taget domænenavnet i brug, om der er reel aktivitet på domænet, om timingen af registreringen kan sammenholdes med en aktivitet fra varemærkeindehaveren i form af f.eks. offentliggørelsen af et nyt produkt eller ved lancering af et nyt brand. Et eksempel herpå er klagenævnets
sagsnr.: 2000-190, hvor en registrant registrerede domænenavnet ebay.dk under påstand af at dette var en forkortelse af registrantens virksomhedsnavn, Enhanced Business Apprehensible Yielding. Læs mere om sagen
her.
Typosquatting
Et andet begreb, som minder om cyber squatting, er det såkaldte "typosquatting", hvor en registrant bruger et navn, som er forvekseligt med en andens
varemærke, med henblik på at lede brugere hen til ens egen hjemmeside. Registranten forventer således at brugeren taster forkert og spekulerer i at tiltrække trafik til sin egen side som resultat heraf. Eksempler herpå kan være hjemmesider med bindestreger eller simple stavefejl som Politikken.dk. Typosquatting strider med god domænanvnsskik og ofte vil .dk-domæner kunne medføre en inddragelse fra DK Hostmaster uden at skulle afvente en afgørelse fra klagenævnet. Som et eksempel herpå kan klagenævnets
sagsnr.: 2000-200, hvor en registrant registrerede domænenavnet www.guugle.dk. Google Inc gjorde indsigelse herimod og fik medhold og dermed overdraget domænet. Læs mere om sagen
her
Warehousing
Et andet begreb, som ligner cybersquatting, er det, der kaldes "warehousing", hvor der købes domæner med henblik på at videresælge til en højere pris eller udleje dem uden nødvendigvis at have en særlig varemærkeindehaver for øje. I følge domænelovens § 25, stk. 2 er dette ikke tilladt. Reglen betyder dog ikke, at man ikke må sælge domænenavne til overpris ift. det oprindelige registreringsgebyr, men er alene indrettet for at forhindre folk i at spekulere i at indkøbe domænenavne for at sælge eller udleje dem i fremtiden. Udfordringen består ofte i at bevise, at der er tale om egentlig "warehousing" med henblik på videresalg, i det kan være svært at bevise, at der er tale om warehousing og ikke almindelig brug af domænet. I vurderingen af dette er der en række faktorer, som kan pege i retningen heraf, navnlig: hvor mange andre ikke-aktive domænenavne har personen registreret, hvor længe har domænet ikke været i brug og har det tidligere været forsøgt at sælge domænet.
Dette blogindlæg kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Lexly påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af dette blogindlæg. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i blogindlægget eller af øvrige forhold, der relaterer sig til blogindlægget.
