Term Sheet
En term sheet er en grundlæggende dokument, der beskriver de vilkår og betingelser, der er aftalt mellem en investor og en virksomhed i forbindelse med en evt. kommende investering. Term sheetet er typisk udarbejdet af investoren og præsenteret for virksomheden som et udkast til en investeringsaftale.
Hvad er et Term Sheet?
Et Term Sheet er et dokument (ofte ikke-bindende forkontrakt) og en slags rammeaftale, der oplister de overordnede vilkår for en investeringsaftale. Det kan enten gøres bindende eller ikke-bindende afhængig af parternes behov. Term Sheets er derfor velegnede til at forhandle en aftale på plads, da dokumentet giver et overskueligt overblik over aftalens kommercielle vilkår. Så snart term sheet er på plads, kan der skrives en regulær investeringsaftale.
Overordnede take-aways:
- Et Term Sheet er et juridisk dokument, der oplister de overordnede (og oftest kun kommercielle) vilkår for en investeringsaftale.
- Term Sheets er gode i en forhandling, fordi de giver selskab og investor et overskueligt overblik over de væsentligste punkter i aftalen, der danner grundlag for en den egentlige investeringsaftale.
- Term Sheets indeholder ofte punkter som selskabets værdiansættelse, antal anparter eller aktier til salg, størrelse på investering, stemmerettigheder, anparts- eller aktieklasser, likvidationspræferencer og omsættelighedsbegrænsninger (oftest reguleret i en ejeraftale).
Hvad er fordelene ved at bruge et Term Sheet?
Fordelene ved at bruge term sheets i forbindelse med en forhandling af en investeringsaftale er bl.a., at:
- Det højner tempoet i forhandlingsfasen.
- Det mindsker risikoen for misforståelser.
- Det sænker udgifterne til juridisk bistand betragteligt.
- Ensretter selskabets og investorernes interesser og forventninger.
- Danner grobund for det bedst mulige samarbejde.
Hvordan kommer jeg i gang med mit Term Sheet?
Med Lexlys smarte dokumentgenerator kan du selv generere dit eget skræddersyede Term Sheet fra bunden og underskrive det online. Dokumentet er efter oprettelsen gemt på din profil, hvor du frit kan dele, downloade og opbevare det efter behov.
Kom i gang ved at klikke på knappen ovenfor. Du har efterfølgende mulighed for at tilkøbe en gennemgang, tilpasning eller anden hjælp fra vores juridiske eksperter.
Hvis du er i tvivl om noget, er du mere end velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi sidder klar til at hjælpe. Det hele foregår online, så du nemt kan følge din sag hele vejen igennem.