Musik og ophavsret

Det ses ofte i dag, at musik bliver udbudt, indhentet og delt på både lovlig og ulovlig vis. I nogle henseender kan der opstå en konflikt, hvis denne deling krænker andres ophavsrettigheder. Typisk vil det være sådan, at ophavsmændene søger at beskytte deres ophavsret. Men hvordan ved man, hvorvidt ens musikværk krænker andres ophavsrettigheder? Hvad skal man gøre, hvis andre har krænket ens egen ophavsret? Hvornår og i hvilket omfang er et værk beskyttet? Alt dette vil Lexly forklare nedenfor.

10000 kr.

Kom i gang

Kan man få ophavsret for musik?

Spørgsmålet om ophavsret for musik omhandler, hvem der har ophavsretten til et musikværk. Musik kan indebære alt fra den musiske komposition til sangteksten og i nogle tilfælde eventuelle noder.

Hvornår er et musikværk beskyttet af ophavsretsloven?

Ophavsretsloven beskytter efter OPHL § 1, stk. 1 både litterære og kunsteriske værker. Der findes tre former for litterære værker, herunder sprogværker, beskrivende værker og computerprogrammer. Derudover findes der to former for kunstneriske værker, hvilket indebærer kunstværker samt kunstneriske værker, der ikke er kunstværker. Musik falder ind under den sidstnævnte kategori.

Der gælder ikke et særligt krav til musiks tilblivelse for, at det kan være ophavsretligt beskyttet. Musik kan være beskyttet, selvom det blot er noder på et papir. I særlige tilfælde vil enkelte akkorder dog være undtaget beskyttelse. Hertil gælder det, at alt omkring et musikværk er beskyttet på lige fod, herunder kompositionen, den eventuelle sangtekst såvel som selve indspilningen af musikværket. Det er ikke altid kun hele værker, som der søges beskyttet i ophavsretsloven. Ophavsretsloven tildeler beskyttelse af mindre kompositioner og brudstykker, men enkelte akkorder, toner og lyde må dog klare sig uden beskyttelse. Af denne grund kan sampling af mindre elementer af beskyttede værker i nogle tilfælde være tilladt.

Særligt for indspilning af en lydoptagelse, gælder der dog den samme beskyttelse, som der gør med tekstforfattere og komponister. I stedet er de beskyttet efter den naboretlige beskyttelse, § 66, der ikke indeholder en efterligningsbeskyttelse.

Hvad indebærer ophavsretten til musik?

Ophavsretten indebærer en eneret for ophavsmanden til at foretage to ting:

Ophavsmanden får en eneret til eksemplarfremstilling, og
Ophavsmanden får en eneret til at gøre værket tilgængeligt for almenheden.

Tilgængeliggørelse til almenheden indebærer en eneret til spredning, visning og offentlig fremførelse.

Hvad er kravene til beskyttelse af musik?

Musik er som udgangspunkt beskyttet fra skabelsesøjeblikket, såfremt det opfylder særlige krav. Her er der tale om, at musikværket har en såkaldt værkshøjde, som består af to kriterier. Først og fremmest skal musikværket være et resultat af ophavsmandens egen intellektuelle indsats. Der kræves her dels, at musikværket eksempelvis ikke må være et resultat af andre, endda familie og nære, og derudover, at ophavsmanden udviste et element af kreativitet, da han skabte værket.

Hvad der menes med kreativitet kan oversættes til, at musikværket skal have særpræg eller originalitet, også benævnt originalitetskravet. Her taler man om et dobbeltskabelseskriterium, der betyder, at et musikværk ikke har særpræg, hvis to personer kan nå frem til det helt samme resultat uafhængigt af hinanden. Der gælder nogle undtagelser hertil, men det finder primært anvendelse inden for værker, der ikke er musikværker. Ophavsretsloven indeholder ikke objektive kvalitetskrav, hvilket indebærer, at der ikke kan nægtes beskyttelse af et værk, blot fordi det er "dårligt" eller har et åbenlyst mangel af talent.

Hvor længe gælder beskyttelsen?

Alt musik, der opfylder ovenstående krav er beskyttet af ophavsretsloven. Ophavsretten til et musikværk gælder i ophavsmandens levetid og indtil 70 år efter ophavsmandens død. Såfremt der er tale om et flertal af ophavsmænd, så gælder de 70 år fra den længstlevendes død. Hvis der er gået 70 år, kan musikværket frit benyttes.

Kan ophavsretten videreoverdrages?

Ophavsretten til musik kan relativt let overføres til en tredjepart. Det sker typisk efter aftale. Udover dette kan overdragelsen også ske ved, at ophavsmanden tilkendegiver, at musikken frit kan benyttes.

Endvidere kan ophavsmanden vælge at overdrage salgsrettighederne til musikværket til en rettighedsorganisation. Dette indebærer, at organisationen fremadrettet tager sig af det administrative salgsarbejde. Der vil oftest være tale om KODA og NCB, som forvalter rettigheder for komponister, tekstforfattere og musikforlag. KODA og NCB sikrer sig, at ophavsmændene får de penge, som de er berettiget til, når deres ting bliver afspillet offentligt eller indspillet på et medie.

Vigtigere er det, at henvendelser fremadrettet skal rettes til rettighedsorganisationen. Processen bliver på denne måde gjort lettere for tredjeparter, da disse ikke er tvunget til at henvende sig til hver enkelt ophavsmand.

Hvordan virker brugsretten til et musikværk?

En anden mulighed for at overdrage ophavsretten til et musikværk er ved at give en tredjepart brugsretten til sit musikværk. Man har som udgangspunkt retten til at anvende et musikværk til privatbrug, såfremt værket er lovligt erhvervet. I ophavsretten skelnes der hovedsageligt mellem privatbrug og offentlig brug.

Privatbrug

Privatbrug omfatter som sagt retten til selv at tage musikværket i brug. Endvidere gælder der, at brugsretten ikke blot omfatter dig selv, men også din husstand. Således kan musikværket benyttes af enhver i husstanden, så længe det bliver anvendt privat. Private omgivelser er ikke alene forbeholdt hjemmet, og kan derfor forlænges til bilen, private fester og begivenheder, arbejdspladsen mv. Brugsretten kan desuden forlænges til at kunne fremstille yderligere eksemplarer. Denne ret er dog alene forbeholdt den retmæssige ejer af eksemplaret og er betinget af, at musikværket er lovligt erhvervet. Dette betyder, at man kan kopiere det til samme benyttelsesbehov, men at fremmede ikke har lov til at kopiere musikværket.

Offentlig brug

Omvendt hvis man afspiller et ophavsretligt beskyttet musikværk i en offentlig sammenhæng, så er man forpligtet til at betale et vederlag til rettighedshaverne, herunder ophavsmænd, udøvende kunstnere, pladeselskaber mv. Efter OPHL § 3, stk. 2 har rettighedshaverne i nogle tilfælde krav på at blive nævnt i forbindelse med brugen af værket, men der gælder en række undtagelser hertil. Særligt for fremførelse af ophavsretsbeskyttet musik ved arrangementer gælder der, at såfremt tilskuerne har adgang til fremførelsen uden betaling, og såfremt fremførelsen ikke er det væsentlige ved det pågældende arrangement, og såfremt fremførelsen ikke sker i erhvervsmæssigt, så er det tilladt.

Hvis fremførelsen sker i enten et religiøst sammenhæng (OPHL § 21), herunder ved gudstjenester, eller undervisningsmæssigt (OPHL § 13), så foreligger der ikke en krænkelse. Hvis undervisningen derimod sker erhvervsmæssigt, er det undtagelsesvis ikke tilladt, hvorimod undtagelsen ikke finder anvendelse for religiøse ceremonier.

Tvangslicens

Som udgangspunkt gælder der, at alt musik er omfattet af tvangslicens, hvilket indebærer, at rettighedshaverne ikke kan forbyde brugen af et beskyttet musikværk, herunder stille vilkår mv. Såfremt man ønsker at fremføre et værk, eller en del af et værk, så skal der indgås en aftale med KODA. Hvis anvendelsen af et musikværk kan være misvisende eller ydmygende for rettighedshaverne, eksempelvis ved at bruge musikværket i et politisk, religiøs, pornografisk eller andet kreativt sammenhæng, så kræves der direkte tilladelse fra rettighedshaverne, som dermed ikke kan indhentes fra KODA.

Når tvangslicens påberåbes, skal der endvidere stadig respekteres de rettigheder, der er foreskrevet i OPHL § 3. Der må ikke ændres på værket i videre udstrækning, end det er nødvendigt for, at man kan påberåbe tvangslicens. Endvidere må en musikfil ikke på baggrund af tvangslicens blive ulovligt kopieret til privatbrug.

Hvad sker der hvis man har krænket en ophavsret?

I tilfælde af, at man har krænket en andens ophavsret kan der straffes med bøde eller fængsel i indtil ét år og seks måneder. Endvidere kan rettighedshaverne anlægge en civil retssag, hvori de kan kræve:

det vederlag, som de retmæssigt skulle have været betalt forinden benyttelsen af musikværket,
erstatning for den skade, som rettighedshaver måtte lide fremadrettet, såfremt dette kan påvises,
erstatning og/eller godtgørelse for alt ikke-økonomisk skade, herunder omdømme, good-will mv.,
tilbagekaldelse af de varer, som var dømt krænkende.

Ønsker du hjælp til en ophavsretlig problemstilling?

Flere og flere værktøjer begynder at cirkulere internettet og de gør det simpelthen nemmere at kopiere andres musikværker ulovligt. Vi anbefaler selvfølgelig, at man løser konflikter om ophavsret i henhold til reglerne herom. Vi kan tilbyde rådgivning indenfor alle aspekter af ophavsretten. Hvad enten du som privatperson eller som erhvervsdrivende har været udsat for en ophavsretlig krænkelse, så kan vi bistå dig. Ligeledes kan vi hjælpe dig med at nedlægge påstand om eventuel kompensation for krænkelsen, hvis det er vores vurdering, at du er berettiget til dette.

Er du i gang med at frembringe eller udvikle noget, men i tvivl om, hvorvidt du krænker andre ophavsrettigheder? Så hjælper vi dig gerne med en vurdering af, hvor du står. Omvendt er situationen således, at du selv er blevet anklaget for at krænke andres ophavsret? I dette tilfælde bistår vi også gerne med blandt andet med al kommunikation med modparten.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver din sag. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i immaterialret. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du fri mulighed for at besvare disse på platformen. På denne måde kan du og rådgiverne sammen danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Hvad gør jeg når jeg har fundet et tilbud?

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På denne måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Alt sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke forskellige former for musik er beskyttet af ophavsret?

Ophavsretten dækker over flere former for musik, herunder sang, kompositioner, musikarrangementer og deres udgivelser. Det kan være såvel færdige værker som instrumentale fremførelser, musikproduktioner og live-optagelser. Ophavsretten gælder også for opførelser af kompositioner og arrangeringer, og også for musikproduktioner og eventuelle remixes som er skabt af kompositionerne. Ophavsretten gælder desuden ikke kun for musik i covernes traditionelle form, men også for live-performanceer, synkroniseringer, sammensætninger og forarbejdninger.

Hvordan beskytter man musik under ophavsret?

Når det kommer til ophavsret, har musikere ret til at beskytte deres musik og deres rettigheder som ophavsmand. Musikere kan beskytte deres musik ved at sørge for, at de har registreret deres værker med en ophavsretsorganisation. De kan også anmode om kompensation, hvis deres musik bliver brugt uden samtykke eller kompensation.

Hvordan håndhæver og overvåger man ophavsret?

Ophavsret er et vigtigt juridisk koncept, som skal beskytte ophavsmænd mod misbrug og uautoriseret brug af deres værker. Håndhævelse af ophavsret involverer bl.a. at identificere og stoppe ulovlige handlinger, der træder over ophavsrettighederne til en hvilken som helst form for værker. Det kan omfatte alt fra at hjælpe med at beskytte de originale kunstnere mod fejlagtigt citat eller uautoriseret brug af deres værker.