Direktørkontrakt

Hvad er en direktørkontrakt?

Udover at skulle registreres hos Erhvervsstyrelsen, samt skulle overholde de regler, som følger i selskabsloven, vil de vigtiste vilkår og ansvarsområder som direktøren vil være ansvarlig for skulle nedfærdiges i en direktørkontrakt. Selvom der ikke er nogen egentlige krav til en direktørkontrakts indhold er der dog en række momenter og forhold, som er væsentlige at tage stilling til for at få afstemt forventninger og ambitioner for direktøren.

Direktøren står som den øverst ansvarlige for den daglige drift af selskabet. En direktør vil ofte være underlagt en bestyrelse, som står for den overordnedede strategi og målsætning for selskabet. Det er således ofte en evt. bestyrelse, som udpeger og forhandler rammerne for en direktørkontrakt. I selskaber hvor der ikke er indsat en bestyrelse vil direktøren være det øverste ledelsesorgan, men selv i dette tilfælde kan det ofte være en god ide at have en direktørkontrakt, såfremt man f.eks. ønsker at udbetale løn til direktøren.

Er en direktørkontrakt nødvendig?

Udarbejdelse af en direktørkontrakt er essentielt i den forstand, at den fastsætter klare retningslinjer for direktørens rolle, ansvarsområder og vilkår. Denne kontrakt er en beskyttelse for både virksomheden og direktøren, da den kan forebygge misforståelser og konflikter, der kan opstå over tid.

For virksomheden kan en godt udformet direktørkontrakt sikre, at virksomhedens interesser er beskyttet, og at direktøren forstår og er enig i hans eller hendes roller og ansvar. For direktøren giver kontrakten klarhed over rettigheder og forpligtelser, samt sikkerhed for aftalte vilkår og betingelser. Derudover kan kontrakten også være et værdifuldt værktøj for at tiltrække og fastholde dygtige ledere, idet den kan skræddersys til at inkludere attraktive betingelser og goder. Endelig kan en direktørkontrakt være afgørende i tilfælde af tvister, hvor den kan give en objektiv reference til de oprindelige aftaler.

Derfor er det stærkt anbefalet at få professionel juridisk hjælp til at udforme en direktørkontrakt, der tager højde for alle relevante aspekter og nøje afstemmer forventningerne mellem selskabet og direktøren.

Hvad skal der tages stilling til i kontrakten?

Ved at lave en direktørkontrakt kan man som selskab imødekomme nogle af de udfordringer, som kunne opstå hen ad vejen. Man bør derfor i en direktør tage særligt stilling til følgende forhold:

• Ansvarsområde og stillingsbeskrivelse: Hvilke dele af virksomenden står direktøren for at overse, tilrettelægge og strukturere driften af?
• Hverv under ansættelsen: Må direktøren have andre hverv under ansættelsen i form af f.eks. bestyrelsesposter, advisory boards, frivillige tiltag mv.
• Arbejdstid og arbejdssted: Hvorfra skal direktøren udføre sine opgaver og hvor mange timer er direktøren forpligtet til at levere
• Løn, bonus & personalegode (kompensationspakke): Hvordan skal direktøren aflønnes. Er der tale om en månedsvis lønning eller skal lønnen være incitamentsbaseret i form af f.eks. virksomhedens resultater mv.? Har direktøren firmabil? Ret til fri telefon & internet? Skal direktøren have en pensionsordning som en del af sin kompensationspakke? Skal direktøren som en del af sin ansættelse optjene retten til at købe andele af virksomheden? Eller skal noget af lønnen udbetales i aktier?
• Ansvarsforsikring: Skal der tegnes en ansvarsforsikring for direktøren, som dækker det personlige erstatningsansvar som direktøren risikerer at ifalde under udøvelsen af sit hverv?
• Ferie & sygdom: Selvom en direktør som nævnt ikke er omfattet af reglerne i ferieloven og funktionærloven, kan der dog godt aftales at regler i funktionærloven og ferieloven skal gælde for direktørens ansættelse. Såfremt der ønskes strengere eller mildere regler kan der også aftales dette.
• Tavshedspligt: Hvor længe vil direktøren være underlagt en tavshedspligt og hvor langt rækker omfanget af tavshedspligten. En direktør er som udgangspunkt bundet af en tavshedspligt ifølge selskabsloven. Dog tages der alligevel stilling til hvorvidt der skal indsættes en såkaldt konventionalbod. Koventionalbod er en på forhånd fastsat økonomisk sanktion mod direktøren, som skal betale såfremt han overtræder sin tavshedspligt. Ved at indsætte en konventionalbod behøver selskabet ikke i samme omfang at bevise et økonomisk tab.
• Konkurrenceklausul & kundeklausul: Skal direktøren være omfattet en konkurrenceklausul, der forhindrer ham i både at tage ansættelse for en konkurrent samt drive en konkurrerende virksomhed i en periode efter direktøren er opsagt fra selskabet? Skal direktøren måske alene eller i tillæg til konkurrenceklausulen også have kundeklausul, der afskærer direktøren fra i en vis periode at have forretningsmæssig forbindelse med selskabets kunder og øvrige forretningsforbindelser? Selvom en direktør er i følge markedsføringsloven forpligtet til at opføre sig loyalt overfor virksomheden både under og efter ansættelse kan der med fordel indsættes nogle klausuler for at beskytte virksomhedens interesser og kunderelationer bedst muligt. Man skal dog være opmærksom på ikke at opstille regler, som kan have en urimelig effekt på direktørens evne til at optage arbejde efter en evt. opsigelse.
• Opsigelse og fratrædelse: Et selskab kan have gode grunde til at ville afskedige en direktør, men ønsker af gode grunde ikke at dette skal forvolde hverken direktøren eller selskabet for stort besvær. Derfor tager mange direktørkontrakter højde for hvad der sker hvis der opstår tvist omkring en opsigelse, hvor løsningen enten er domstolene, mægling eller den mindre offentlige løsning i form af en voldgift. En direktørkontrakt bør som andre kontrakter indeholde et opsigelsesvarsel for såvel direktøren som selskabet, samt regler for hvad der sker hvis direktøren eller selskabet væsentligt misligholder kontrakten. Kontrakten bør også tage stilling til, hvad der sker i tilfælde af selskabet bliver solgt samt hvorvidt direktøren skal kunne modtage et såkaldt "gyldent håndtryk", hvis selskabet vælger at fritstille direktøren i forbindelse med opsigelsen.

Hvem skal have en direktørkontrakt?

Det kan i langt de fleste tilfælde hvor der indgår et reelt direktørforhold anbefales at få udfærdiget en direktørkontrakt. Selv i små selskaber, hvor ejer og direktør måske er samme person, kan der være skattemæssige forhold, som taler for at give ejeren titel samt tilhørende kontrakt som direktør, for derved at kunne udbetale eventuelle lønninger fra selskabet. Herudover er en direktørkontrakt en af de vigtiste kontrakter i et selskab. Kontrakten er vigtig da det ultimativt er direktøren, som er den daglige ansvarlige for virksomhedens drift og ofte vil have en meget bedre indsigt i, hvad der der foregår i virksomheden end bestyrelsen vil. Den indsigt er der for både selskabet og direktøren selv, gode argumentere for at tilsikre ikke på nogen måde bliver misbrugt, misforstået eller fejlhåndteret, hvilket en direktørkontrakt kan være med til at sikre.

Skal du have hjælp til din direktørkontrakt?

Ønsker du hjælp til at få en udfærdiget direktørkontrakt eller ønsker du rådgivning omkring de mange forskellige regler og forhold? I så fald har det aldrig været nemmere at komme nemt og sikkert i mål. Hos Lexly foregår det sådan, at du først opretter din sag hos os, hvor du beskriver, hvad du ønsker hjælp til. Har du relevante papirer til din sag, skal disse vedhæftes på sagen, som du nemt kan gøre i forbindelse med oprettelsen af sagen. Husk at det er gratis og uforpligtende at oprette en sag hos os.

Når vi har modtaget din henvendelse, vil den blive lagt i udbud blandt vores jurister med speciale i selskabsret, ansættelsesret og direktørkontrakter. De vil kigge sagen og det dertilhørende materiale igennem. Har vores jurister opfølgende spørgsmål, har du mulighed for at besvare disse. Sammen med rådgiverne kan I sammen kan danne jer et overblik over, hvilken løsning du har brug for. Du vil herefter modtage ét eller flere tilbud på, hvordan vi vil løse opgaven for dig.

Har du fundet et tilbud, som stemmer overens med din forventning på en løsning, accepterer du blot det pågældende tilbud, hvorefter sagsbehandlingen vil starte. På den måde har du det fulde overblik over, hvilke omkostninger der er forbundet med sagen. Først når sagsbehandlingen er afsluttet vil der ske betaling.

Al sagsbehandling sker online, så du har altid nem adgang til et overblik over, hvad der sker i din sag.