Bortvisning af funktionær

Det kan for en arbejdsgiver være nødvendigt at bortvise en medarbejder, hvis medarbejderen har groft misligholdt sit ansættelsesforhold. En bortvisning kan for en medarbejder være en meget indgribende sanktion. Vær derfor sikker på, at du har styr på den juridiske del af bortvisningsbrevet og skab dit eget 100 % juridisk gyldige bortvisningsdokument med Lexly.

5000 kr.

Kom i gang

Hvad er en bortvisning?

 

Når en medarbejder bortvises, mister denne sin indtægt og vedkommende mister sin ret til et opsigelsesvarsel – ansættelsesforholdet ophører altså med det samme. Hvis bortvisningen er berettiget, risikerer medarbejderen desuden at få tildelt karantæne fra sin a-kasse. En bortvisning fra arbejdsgiverens side er en af de mest indgribende sanktioner en arbejdsgiver har overfor en medarbejder.

 

Hvornår kan en funktionær bortvises?

 

Når en medarbejder har misligholdt sit ansættelsesforhold væsentligt jf. funktionærlovens § 4, er man som arbejdsgiver berettiget til at bortvise medarbejderen.

 

En væsentlig misligholdelse finder bl.a. sted, hvis medarbejderen:

 

  • udebliver fra arbejde uden gyldig grund,
  • snyder med sine timesedler,
  • stjæler fra arbejdsgiver eller
  • på en tilstrækkelig grov måde og til en bred kreds udtaler sig kritisk om virksomheden eller virksomhedens ledelse.

 

En bortvisning er desuden saglig, hvis en medarbejder i forbindelse med sit arbejde overtræder straffeloven.

 

Hvis en medarbejder nægter at udføre en arbejdsopgave, som helt naturligt hører til stillingen, eller som fremgår af den ansættelsesaftale, der er indgået mellem arbejdstager og arbejdsgiver, vil det oftest kunne begrunde en bortvisning.

 

Hvad er vigtigt at være opmærksom på?

 

Udgangspunktet er at bortvisning skal ske straks efter, at arbejdsgiveren er blevet opmærksom på misligholdelse. Det er for en arbejdsgiver vigtigt at sikre, at bortvisningsgrundlaget er i orden. Der bør derfor sikres bevis for, at medarbejderen har begået den pågældende handling (eller undladelse).

 

Hvis en medarbejder uberettiget bliver bortvist, vil medarbejderen have ret til en erstatning for det tab, medarbejderen har lidt ved at blive bortvist. Dette vil typisk svare medarbejderens løn under opsigelsesvarslet. Udover dette kan medarbejderen have ret til godtgørelse, hvis bortvisningen også var usaglig.

 

Det kan af den grund være relevant at vurdere, hvorvidt en suspension eller en traditionel opsigelse/fyring er mere passende.

 

Hvad er forskellen på fritstilling og bortvisning?

 

En bortvisning indebærer, at ansættelsesforholdet ophører fra bortvisningstidspunktet - med det samme. Det betyder, at medarbejderen ikke længere er ansat og kun har krav på sin løn frem til bortvisningsdagen.

 

En fritstilling er derimod en aftale om, at medarbejderen ikke skal komme på arbejde i opsigelsesperioden. Under fritstillingen har medarbejderen således ret til sin sædvanlige løn.

 

Hvordan kommer jeg i gang med mit bortvisningsdokument?

 

Med Lexlys smarte dokumentgenerator kan du selv lave dit bortvisningsdokument, som du efterfølgende kan downloade og sende til din medarbejder.

 

Hvis du er i tvivl om forholdene omkring bortvisningen kan vores rådgivere også hjælpe dig med at vurdere, om en bortvisning er berettiget. Hvis du er i tvivl om noget om fremgangsmåden, er du mere end velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi sidder klar til at hjælpe.

 

 

 

 

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder det hvis bortvisningen er usaglig?

Er en opsigelse ikke rimeligt begrundet (saglig) i funktionærens eller virksomhedens forhold, tilkendes funktionæren en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til anciennitet og sagens øvrige omstændigheder.

Hvad betyder en bortvisning?

En bortvisning er det samme som en ophævelse af ansættelseskontrakten uden varsel. Bortvisningen betyder, at medarbejderen mister sin indtægt, og hvis bortvisningen er berettiget, får medarbejderen desuden karantæne fra sin a-kasse.

Hvad er betingelserne for at få en bortvisning?

En medarbejder kan berettiget bortvises, hvis han eller hun væsentligt har misligholdt sit ansættelsesforhold. Det kan f.eks. være grundet tyveri eller krænkende adfærd.

Bortvisning af funktionær

5000 kr.

Kom i gang